WeFit.dk – en komplet platform, der promoverer en sund livsstil

WeFit.dk – en komplet platform, der promoverer en sund livsstil

//Dette er IKKE betalt reklame//

Jeg er faldet over en hjemmeside, som jeg synes er ret genial. Siden hedder WeFit.dk og er en nystartet platform, hvor kostvejledere og personlige trænere kan få deres profil lagt op, så de bedre kan blive fundet af potentielle kunder. De tager fat i flere aspekter omkring dét at leve sundt, og har blandt andet træningsprogrammer, som man frit kan benytte sig af – ret fedt, synes jeg.

Jeg arbejder til daglig med online marketing, og jeg ved derfor også, hvor sejt et træk det kan være at promovere sig selv som personlig træner, selvstændig fysioterapeut og kostvejleder.

Derfor synes jeg også, at denne nytænke platform rammer ned i et segment, hvor der er plads til forbedring, og det er også derfor, jeg har besluttet at skrive et lille indlæg om dem.

På deres blog kommer de hele vejen rundt om sundhed, lige fra den fysiske sundhed, hvor der f.eks. er denne guide til 5 rygøvelser, til den mentale sundhed, hvor der bl.a. findes denne guide til mentaltræning. Synes det er forfriskende, at der også bliver taget fat i det mentale. Det er noget, som tit bliver glemt, når man sætter sig for f.eks. at ville tabe sig. Jeg er en stor fortaler for, at man har hovedet med i det, man laver – ellers tror jeg ikke, man kan holde de løfter, man har givet dig selv i længden. Og er det så overhovedet arbejdet værd? I think not!

Nu handler denne blog nok ikke så meget om sundhed, som den handler om keto-mad, men da jeg skiftede til en keto-diæt, var det for at tabe mig og generelt blive sundere. Det er nu 2 måneder siden, jeg startede – og jeg har tabt mig 7-8 kilo (det svinger lidt). Jeg har aldrig følt mig sundere eller haft så meget energi. For rigtig mange piger med PCOS er det fedtprocenten og energiniveauet, der driller – og det dårlige selvværd, som ofte følger med. Og selvom jeg er ’all for’ body positivity (eller kropspositivitet på dansk), så har det virkelig hjulpet mig at tabe mig. Sådan er det bare. Det er ikke altid det er nok at ændre sin tankegang – men det er hamrende vigtigt at have hovedet med, når du laver ændringer i dit liv!

Vi er alle sammen forskellige. Vi reagerer på modgang forskelligt. Vi tackler problemer forskelligt. Og derfor har vi også brug for forskellige løsninger – og en platform som WeFit.dk er ét af de steder, som omfavner vores forskellighed og dermed kan hjælpe folk til at finde den rigtige løsning for dem. Stor kadot til teamet bag WeFit.dk!

Leave a Reply

Close Menu