Lækre fyldte peberfrugter

Lækre fyldte peberfrugter

Der er så mange forskellige variationer af de her skønheder. Jeg har valgt at bruge oksekød, tomat og kål som hovedpersonerne og give dem et mexicansk twist ved at bruge lidt tacokrydderier. Jeg kunne lige præcis klemme to stk. ned, men kan sagtens nøjes med en og så lave lidt frisk salat ved siden af.

Forberedelse: 15

Tilberedning: 20 + 5 grill

Der bliver til 6 halve peberfrugter

Ingredienser

  • 3 grønne peberfrugter (der er færrest kulhydrater i de grønne)
  • 500 g. hakket oksekød
  • 100 g. reven mozzarella
  • 1 dåse hakkede tomater
  • Lidt mere end et halvt spidskål (til smag)
  • 1/3 af et brev tacokrydderi
  • En håndfuld frisk timian
  • 2 blade laurbærblade
  • 6 stykker bacon i strimler
  • Jalapeños

Fremgangsmåde

Sæt ovnen på 200 gr. på varmeluft. Halvér og rens peberfrugterne og sæt dem på en bageplade, efter du har duppet eventuel overskuende vand af dem. Sæt dem i ovnen og giv dem ca. 10 minutter. Imens bruner du kødet og hakker spidskålen fint. Kom spidskålen i gryden med kødet rør det sammen. Tilsæt herefter tomaterne, hakkede jalapeños og krydderierne og lad det simre i 10 minutter. Tag peberfrugterne ud af ovnen og kom fyldet i. Top med reven ost (vær gerne lidt generøs) og vikl herefter baconstrimlerne om peberfrugten. Top eventuelt med en ekstra jalapeñoskive. Giv dem 20 minutter på varmeluft og sæt derefter oven på grill og giv ca. 5 ekstra. Så bliver baconen lige tilpas. Jeg toppede min med en hjemmelavet chilimayo.

Velbekomme!

Som sagt, kan disse bruges på rigtig mange måder. Jeg gav mine et twist a Mexico, fordi det lige var det jeg cravede den dag. De kan også sagtens laves vegetariske ved fx at fylde dem med min tomat- og flødesovs. Det tror jeg ville være hamrende lækkert! De kan både bruges som hovedret, eventuelt med en salat, eller som forret. Der bliver muligvis noget fyld til overs, men heldigvis smager det helt fantastisk dagen efter 😉 Eventuelt i en taco! Mååååmz

Leave a Reply

Close Menu